Venter første barn: Nu afslører Rebecca Laudrup kønnet
Tidligere på aftenen kunne Rebecca Laudrup på sin fødselsdag juble over, at hun er gravid med sit første barn.
Sammen med sin mand Frederik Svejborg, som hun blev gift med tidligere i år, afslørede Rebecca den glædelige nyhed på sin Instagram-profil.
- Jeg har altid syntes, at de bedste gaver var dem, som ikke var forventet, og når det nu er min fødselsdag i dag, så føles det helt rigtigt endelig at fortælle om gaven, som kom uventet og meget tidligere på året. For de sidste mange måneder har maven, kvalmen, kinderne og kærligheden vokset hjemme hos os, skriver Rebecca i sit opslag.
Med Rebecca og Frederiks kommende barn bliver det første gang, at Michael Laudrup bliver morfar. Fodboldlegenden er allerede farfar, efter sønnen Andreas blev far i 2017.
I opslaget tidligere på aftenen fortalte Rebecca ikke, om det er en dreng eller en pige, som det lykkelige par venter sig.
Artiklen fortsætter under billedet...
Over for SE og HØR afslører Rebecca Laudrup, at hun og Frederik skal have en lille pige, som ventes at komme til verden til maj næste år.
Hvor afsløringen af kønnet var blevet udeladt af det lykkelige opslag om familieforøgelsen, havde den kommende mor i stedet hyldet sin mand.
- Det er også til tider svært og hårdt og ensomt - men det tager jeg med, for vi glæder os bare så ubeskrivelig meget til at møde vores nye roomie, når blomsterne og bladene for alvor springer ud, og foråret pænt banker på døren. Og Frede, tak for mit livs fødselsdagsgave, jeg er sikker på, at vi bliver et badass team, slutter Rebecca sit opslag af.
Artiklen fortsætter under billedet...
Rebecca og Frederik skal være forældre for første gang (Foto: Dan Mariegaard)
Den 6. april i år blev Rebecca og Frederik, som har været kærester i tre år, gift ved et smukt bryllup.