Kendte14. august 2024

Ventetiden snart forbi: Rihannas længe ventede album kommer i 2025

Ni år efter "Anti" er Rihannas længe ventede næste album endelig sat til at blive udgivet
Får Rihanna-fans snart det comeback, de så længe har håbet på?
Får Rihanna-fans snart det comeback, de så længe har håbet på?
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rihanna med vild indrømmelse: Her er plastikoperation, hun drømmer om

Fans har ventet og ventet. Og ventet lidt mere. Men nu skulle det altså snart være lige oppe over: Rihanna længe ventede album er nemlig sat til at blive udgivet næste år.

Det skriver avisen The Sun.

– Det er en stående joke, hvor lang tid det har taget at få udgivet Rihannas niende album, men endelig er ventetiden næsten overstået, siger en insider til mediet.

Rihanna skal angiveligt have indspillet flere numre med kunstnere som Diplo og Alesso og i genrer, der spænder mellem alt fra hiphop til reggae.

Mange af dem er dog blevet kasseret, fordi Rihanna gerne vil have en lyd, der er frisk og passer til der, hvor hun er nu, lyder det.

– Nogle af dem er blevet genoplivet, men størstedelen er blevet smidt ud, da hun vendte tilbage til tegnebordet tidligere i år, siger kilden til avisen.

Rihanna har arbejdet på sit næste album længe.
Rihanna har arbejdet på sit næste album længe.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Rihannas seneste album, "Anti", udkom i 2016. Cirka ni år efter kan vi forvente at få et nyt i ørerne.

– 2025 er sat til at være hendes år med en gigantisk turné ved at blive planlagt med Live Nation og ja, Glastonbury (festival, red.) er også tilbage som en mulighed, fortæller insideren om Rihannas planlagte store comeback, som vi også tidligere har hørt rygter om.

Sponsoreret indhold