Kendte26. marts 2022

Verdensstjerne død

Trommeslageren for det populære band Foo Fighters blev fredag fundet død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega841980_001_1.jpg
 Foto: AXELLE/BAUER-GRIFFIN / MEGA

Taylor Hawkins, trommeslager for det verdensberømte band Foo Fighters, blev fredag aften fundet død.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet The Rolling Stone.

Taylor Hawkins blev 50 år gammel.

Taylor Hawkins har i mere end to årtier spillet trommet for Foo Fighters.

https://imgix.seoghoer.dk/mega841980_009.jpg

Foo Fighters med nu afdøde Taylor Hawkins som nummer tre fra højre. Fredag blev han fundet død. Foto: Axelle/Bauer-Griffin/MEGA

Taylor Hawkins er angiveligt blevet fundet død på sit hotelværelse i Bogota, Columbia, hvor megabandet skulle have spillet på en festival.

Foo Fighters har selv været ude og annoncere trommeslagerens død i en pressemeddelelse.

- Foo Figter-familien er ødelagt af de tragiske nyheder og ultimative tab af vores elskede Taylor Hawkins, står der blandt andet i udtalelsen fra bandet.

Derudover beder bandet om forståelse for, at familien til Taylor Hawkins har brug for privatliv, og at de skal behandles med stor respekt i de her hårde tider.

Der er endnu ingen forlydender om en dødsårsag.

Taylor Hawkins efterlader kone og tre børn.

Sponsoreret indhold