
Verdensstjerne om massevoldtægt: - Nu er det nok!

HÅRD ANKLAGE: Udsatte ung pige for massevoldtægt
Fjerde gang blev sidste gang.
I hvert fald sidste gang at sanger og musikproducer Sean "Diddy" Combs intet siger, efter endnu en anklage om seksuelle overgreb og upassede handlinger i hans fortid.
Det sker på Instagram, hvor han meget klart afviser anklagerne. Herunder den seneste som netop kom onsdag og i detaljer beskylder "Diddy" for at have deltaget i en brutal massevoldtægt.
- Nok er nok, lyder overskriften på beskeden, som fortsætter.
- De seneste uger har jeg været tavs og set, hvordan folk forsøger at lave et karaktermord på mig og ødelægge min karriere.

- Det er syge beskyldninger, der bliver rettet mod mig, af mennesker, der er ude efter hurtige penge, skriver verdensstjernen i sit forsvar.

Og han slutter lige så hårdtslående:
- Lad mig være helt klar: Jeg har ikke gjort nogle af disse frygtelige ting.
- Jeg vil kæmpe for mit navn, min familie og for sandheden.