Vi Elsker offentliggør Craig David og Anastacia

Der er lagt op til den helt store fest, når festivalen Vi Elsker skal rundt i landet med en række musikere.
De første navne er allerede offentliggjort, og her er der altså kommet store navne på plakaten.
Den britiske sanger Craig David og den amerikanske sangerinde Anastacia skal på tur rundt med festivalen.
Publikum kan altså se frem til at høre hits som "7 Days", "Walking Away" fra Craig David og "I'm Outta Love", "Paid My Dues", som er nogle af de store sange, Anastacia har udgivet gennem sin lange sangkarriere.
Hvor Craig David skal med rundt i alle fire byer - Rødovre, Odense, Aalborg og Esbjerg, dropper Anastacia turen til Sydvestjylland.
Udover de to hitmager har Vi Elsker også proppet 2 Unlimted og La Bouche på plakaten.
2 Unlimited står bag hittet "No Limit", mens La Bouche har lavet "Be My Lover" og "Sweet Dreams".
Vi Elsker løber af stablen i august næste år.