Kendte15. marts 2023

Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen smutter fra Mai Manniches virksomhed Jewlscph

Nu er der ikke længere støtte i form af mor og far i selskabet, der år på år leverer røde tal
Mai Manniche har flere gange været i en større mediestorm på grund af sine smykker.
Mai Manniche har flere gange været i en større mediestorm på grund af sine smykker.
 Foto: Hanne Juul

12 år blev det til med kunstigt åndedræt fra mor og far i Mai Manniches virksomhed Jewlscph.

Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen er nemlig smuttet ud af ejerkredsen af det blodrøde smykkeimperium, som de ellers ejede henholdsvist 20 procent og ti procent af.

De smuttede fra virksomheden den 9. marts, men oplysningerne er først kommet frem nu.

Det skriver Ekstra Bladet, og det fremgår også af CVR-registret.

I 12 år - dengang Helle Thorning Schmidt blev landets første kvindelige statsminister og den nyeste iPhone hed 4s - har Jewlscph leveret forfærdelige regnskaber.

Det betyder, at der i det seneste regnskab fra 2021 lå minus 4.370.827 kroner på bunden.

Til Ekstra Bladet fortalte smykke-dronningen følgende om de røde tal:

- Vi har ingen investorer. Det er mine egne penge. Og det koster penge at udvikle og skabe. Og nej, vi har ikke formået at få et plus, men det er, fordi vi udvikler forretningen. Vi er gået fra at have forhandlere af smykkerne til at have egne butikker. Det koster. Vi har også lavet nogle fejlinvesteringer, men jeg prøver hele tiden at gøre det så godt som muligt, sagde hun.

Mon hun kan hente hjælp fra nogle af hendes tidligere flammer Thomas Blachman og Søren Rasted?

SE og HØR har hevet fat i Mai Manniche, som skriver, at det faktisk er hendes egen beslutning, at hun nu ejer virksomheden helt selv.

På sms skriver hun:

- Hvorfor er Vibeke og Peter hoppet ud af din virksomhed?

- Det er meget simpelt. Jeg har længe haft et ønske om at eje virksomheden helt selv. Og det gør jeg nu.

Sponsoreret indhold