Victoria Beckham delte fotos af datterens 12-års fødselsdag – og nu RASER mange
Fødselsdagsfester er bare noget andet, når man har knaster og er kendt.
Se nu blot, hvordan Victoria og David Beckham fejrede deres datter i weekenden.
Harper Beckham fylder 12 år i dag, men i weekenden tog familien forsmag på fødselsdagen og holdt en vild fest for Harper.
Festen foregik ”naturligvis” på den fashionable Prada Caffè i London, og ”naturligvis” havde Harper fået en ny taske i dagens anledning.
Der var dog ikke tale om en klassisk h&m-taske eller lignende, men i stedet en svinedyr Prada-sag.
Og både taske – og Harpers påklædning – har nu givet anledning til ikke så lidt kritik.
Flere kommenterer således på Victoria Beckhams instagramprofil, at de er forundrede og forfærdede over, at 12-årige Harper har så dyr en taske – og klæder sig i en tynd satinkjole til trods for, at hun kun er 12 år gammel.
Den lille lyseblå taske fra Prada kan ifølge britiske medier erhverves for den nette sum af 18.000 danske kroner, og det mener mange er helt forrykt.
Desuden kommenterer flere også Harpers påklædning:
– Hun er et barn i lingerie. Det er forkert, lyder kritikken fra én, mens en anden skriver:
– Hvad er en Prada-fest? Det lyder ikke som noget, der passer til en 12-årig.
Ifølge mor Victoria har Harper hele livet været ellevild med Prada.
Billederne afslører da også, at 12-årige Harper fik Prada, Prada og Prada i fødselsdagsgave.
Du kan se alle billederne herunder: