Victoria de Angelis gør det igen: Topløs på Instagram
Hun er egentlig mest kendt for at spille bas i det italienske band med det danske navn Måneskin. Men fra tid til anden sniger dansk italienske Victoria de Angelis sig i spalter af en helt anden grund.
Hun er nemlig overordentlig glad for at smide toppen og vise sine bare bryster frem. Og når hun befrier attributterne, er hun ovenikøbet så generøs, at hun deler det med sine små fire millioner følgere.
Og nu har hun gjort det igen.
Iført en pelshue – for det er jo ved at være ret koldt – poserer hun endnu en gang topløs på Instagram.
Den sociale platform tolererer som bekendt ikke kvindelige brystvorter, og den italienske bassist med den danske mor har derfor rutineret dækket dem til med et par snefnug.
Det er som tidligere nævnt ikke første gang, bassistbaben viser barmen frem. Langt fra faktisk.
Da hun og resten af Måneskin tidligere på året optrådte til MTV Video Music Awards skabte hun panik i produktionen.
For et minut inde i deres hit ”Supermodel” smed hun blusen og klimprede videre topløs. Men bare bryster er for frækt til amerikansk tv, og der blev derfor hurtigt klippet væk igen.
I maj var hun på spil igen.
Bandet deltog i Eurovision. Og her flashede hun et bryst i bedste sendetid under sin jakke.
I sommer forevigede hun også frontpartiet på den sociale platform – selvfølgelig med et styks censureret brystvorte, som denne gang blev dækket af et sæt sorte stjerner.