Viktor og Vega: Vilde i varmen
Det skabte kontroverser i Danmark, da Viktor Axelsen sidste år fejrede sin OL-guldmedalje med at fortælle, at han flyttede til Dubai for at få endnu bedre træningsfaciliteter, end hjemlandet kunne give ham.
En ting er, hvad alverdens badmintonledere mener – noget helt andet er, hvad hans etårige datter, Vega, synes om den store ændring.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er højt humør, når etårige Vega leger i solstrålerne i det nye hjem for hende og Viktor Axelsen, som i tirsdags kunne fejre sin 28-års fødselsdag. (Foto: Instagram (Viktor Axelsen)
På et billede, den tidligere verdensmester har lagt på de sociale medier, er der dog ingen tvivl: Vega er ganske godt tilpas i heden.
Hen over nytåret har temperaturerne i Dubai ligget i midten af 20’erne, så mulighederne for at hygge sig udendørs er lidt bedre, end hvis badmintonstjernen var blevet hjemme på Fyn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Vega var en stolt datter, og Natalia Koch Rohde, 26, en stolt kæreste, da Viktor sidste sommer vendte hjem med OL-guld om halsen. (Foto: Gregers Overvad)
Med i Dubai er selvfølgelig også Vegas mor, den tidligere badmintonspiller Natalia Koch Rohde, 26.
Når Viktor har ladet ordentligt op, venter et vigtigt år, hvor han blandt andet skal revanchere sit finalenederlag i sidste års All England-finale.