Kendte12 timer siden

Vil hædre Jytte Abildstrøm med statue

Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at der skal opføres en statue af skuespilleren og teaterdirektøren foran Riddersalen på Frederiksberg
Skal Jytte Abildstrøm have en statue?
Skal Jytte Abildstrøm have en statue?
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Rørende: Sådan vil Peter Mygind hylde afdøde Jytte Abildstrøm

Tidligere på måneden gik den folkekære Jytte Abildstrøm bort i en alder af 90 år, og der gik ikke lang tid, før en lang række kendte danskere hyldede teaterlegenden med rørende ord.

Men det ser ud til, at Jytte Abildstrøm muligvis også skal hædres med andet end ord.

Der er nemlig allerede igangsat en række initiativer, der skal sikre, at "Flyvende farmor" under ingen omstændigheder skulle gå i den kulturelle glemmebog.

Blandt andet har sønnen Peter Mygind startet en indsamling med henblik på at få opkaldt en plads efter hende. Et samarbejde, som Jytte Abildstrøms gamle teater Riddersalen også er involveret i.

Men hvis det står til Det Konservative Folkeparti, så skal Jytte Abildstrøm med rette ikke nøjes med en plads.

Partiet har nemlig ønsker om at få rejst en statue af skuespillerikonet og teaterdirektøren foran Riddersalen på Frederiksberg.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse til TV 2 Kosmopol.

I december fortalte Peter Mygind og svigerdatter Lise Mühlhausen til SE og HØR, at Jytte Abildstrøm var blevet indlagt på hospice.

- Jytte er på Hospice tæt på os, så Peter, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag. Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes Hospice i Danmark. Jytte får den bedste pleje af det mest omsorgsfulde personale, man kan forestille sig. Jytte føler, hun er på en sky, som nok snart flyver til himmels, skrev familien i en fælles meddelelse.

Det helt store folkelige gennembrud fik hun på tv i slutningen af 1960'erne i rollen som Norma, mor til Sonja fra Saxogade, og hun blev et glædeligt gensyn i filmen ”Flyvende farmor” i 2000.

Hun blev i 1961 gift med Søren Mygind, og sammen har de børnene Lars Mygind og Peter Mygind med.

I september nåede skuespilleren og teaterlederen at blive hyldet med prisen Teaterflisen på Frederiksberg Allé.

Sponsoreret indhold