Kendte2. juni 2015

Vil McDonald’s bringe burgere ud herhjemme?

I denne uge kom det frem, at den såkaldte McDelivery har fundet vej til New York. SE og HØR har haft fat i McDonald’s i Danmark for at høre, om lækkersultne danskere også vil kunne få leveret Quarter Poundere i sofaen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mcdeliver.jpg
 AOP

I Singapore gør McDonald’s det. Og i Dubai. Og fra i denne uge også McDonald’s-restauranterne i New York: Bringer burgere og fritter ud til lækkersultne mennesker.

Nu er spørgsmålet så, om vi nogensinde selv vil kunne bestille en hamburger, en gang pomfritter og en Sunday-is, og så ellers smide os i sofaen og vente på, at de usunde godter bliver leveret lige til døren?

Svaret er … desværre… indtil videre: Nej:

- Vi arbejder hele tiden med at forbedre og udvikle vores service, og vi kigger selvfølgelig også på nye tiltag på andre markeder. Udbringningen i New York er et tiltag, vi følger med interesse, men vi har ingen aktuelle planer om at tilbyde udbringning i Danmark, fortæller Pia Tobberup, der er pressechef for den danske afdeling af resaurant-kæden.

Så hvis du vil opleve, hvordan det er at få besøg af McDelivery, skal du altså fortsat sætte dig ind i et fly og begive dig ud på en længere rejse… Så lyder det alligevel lettere bare at tage på McDrive.

God appetit.

Sponsoreret indhold