Vild babylykke: Cecilie Haugaard har født
LÆS OGSÅ: Christopher og Cecilie scorer kassen: Dyreste nogensinde
Der er i den grad grund til at juble hjemme hos hitmageren Christopher og modellen Cecilie Haugaard i disse dage.
Søndag annoncerede Christopher, at han og hustruen Cecilie Haugaard er blevet forældre for anden gang.
Det afslører Christopher i et opslag på Instagram, hvor han ligeledes deler et foto af den lille nys hånd, der er samlet med far, mor og storesøsters hænder.
– Endnu en prinsesse til samlingen og endnu en pragtpræstation i fødsler fra min vidunderlige kvinde @cillemouse, skriver han og afslører den lille datters navn:
– Velkommen til familien, Isabelle.
LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard om dramatisk fødsel: Jeg fødte næsten i en taxa
Det var tilbage i november, at Christopher og Cecilie Haugaard kunne afsløre, at de skulle være forældre igen. I marts delte det celebre par så, at det var en lille pige, der gemte sig i maven.
Parret har i forvejen datteren Noelle, der blev født i februar 2021, som Cecilie Haugaard tidligere har fortalt kom til verden gennem en dramatisk fødsel.
Men nu er tre altså blevet til fire hjemme hos det danske kendispar.
Siden parret har delt den glædelige nyhed, er det da også strømmet ind med lykønskninger: Blandt andet har Anders Breinholt og Sisse Fisker lykønsket med familieforøgelsen.