Kendte17. april 2020

Vild forvirring: Skal Demi Lovato giftes?

Efter flere uger i sammen i corona-karantæne er der noget, der tyder på, at sanger Demi Lovato skal giftes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/demi-lovato-19092018.jpg
 (Foto: MEGA)

Det kan godt være, at mange er ved at gå ud af deres gode skind efter lange tider i corona-isolation.

Men for Demi Lovato og hendes nye kæreste, skuespiller Max Ehrich, 28, er det ikke helt så galt.

I hvert fald går der rygter om, at Max har tænkt sig at fri til sin smukke sangfugl, når den verserende coronakrise er overstået.

Det skriver flere medier – blandt andre amerikanske US Weekly.

- Max planlægger at fri til Demi, når hele denne pandemi er ovre. Og deres familier vil ikke blive overaskede over et frieri, fortæller en kilde angiveligt til mediet.

- De (familien, red.) synes, de er et perfekt par.

Demi Lovato og Max Ehrich har ellers kun dannet par i ganske få uger, så for nogle kan det måske virke en anelse overilet allerede at planlægge bryllup.

En anden kilde fortæller da også, at rygterne om et kommende frieri blot er rygter:

- Forlovelsesrygterne er ikke sande, siger kilden til E!News.

- Det er stadig meget tidligt i deres forhold, og Demi og Max nyder bare at lære hinanden at kende.

Det er altså på nuværende tidspunkt stadig usikkert, om vi efter den berygtede coronakrise vil se en ring på ”Sorry Not Sorry”-sangerens finger.

Sponsoreret indhold