Kendte8. november 2024

"Vild med dans" trygler Hjalmer: Derfor siger han nej

Mere end én gang har "Vild med dans" haft snoren ude efter Hjalmer Larsen for at få ham på gulvet. Den fynske hitmager siger dog høfligt nej hver gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"Vild med dans" har flere gange forsøgt at få Hjalmer ud på dansegulvet, men her i interviewet afslører hitmageren, at han har sagt nej hver gang.
 Video: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: SE OG HØR I LÆRE HOS KARINA FRIMODT

"Vild med dans"? Pænt nej tak.

Det er beskeden fra Hjalmer Larsen, hver gang TV2 rammer hans indbakke med tilbuddet om at blive en af Danmarks modigste dansere.

Og det er ikke kun én gang, hitmageren fra Odense er blevet spurgt, om han ikke ville skifte mikrofonen ud med lakskoene for en stund.

- Det er vildt dejligt, at folk gerne vil have en til alle mulige ting, men jeg ved også, at jeg forhåbentlig er god til det, jeg laver, så jeg lader det blive ved det, siger Hjalmer, som i dag optræder live til "Vild med dans".

- Jeg danser kun, når jeg er meget fuld klokken fire på ”floor”, og ellers gør jeg det ikke, tilføjer musikeren.

Hjalmer Larsen
Det bliver et pænt og høfligt nej tak til "Vild med dans" fra Hjalmer.
 Foto: Hanne Juul

Hjalmer fortæller den fremmødte presse, at TV2 har fået et "høfligt og pænt nej", de gange de har haft snøren ude efter den fynske popprins.

Han synes dog, at alle, der er med i "Vild med dans" er vanvittigt seje.

Men Hjalmer skal altså ikke nyde noget.

- Jeg er bedre til noget andet. Takt for mig er musik, men så snart jeg skal bevæge mig, bliver det meget usexet at kigge på, og det er jeg meget bevidst om, forklarer han.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold