Kendte13. april 2023

”Vild med Dans”-vinder Simon Stenspil i vild forandring

Simon Stenspil har fået sig en ny fritz, og han er ikke til at kende
Simon Stenspil er 39 år gammel.
Simon Stenspil er 39 år gammel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Har man groet lange lokker og skæg og vælger fra den ene dag til den anden at fjerne hele skidtet, får man sig et nyt look.

Det kan skuespiller og tidligere ”Vild med Dans”-vinder Simon Stenspil skrive under på.

Han har lagt en lille billedkollage ud på sin instagram-profil, hvor han viser, hvad to timer under saksen kan gøre af underværker.

- There is a new kid in town, skriver Stenspil, der også er kendt for sin medvirken i ”Badehotellet”

Og det må man så sandelig give ham ret i. For han er slet ikke til at kende.

Skuespilleren indrømmer også, at det ikke kun er os andre, der har svært ved at genkende ham.

Det har han også selv.

- Det er over 20 år siden, jeg har haft så kort hår, skriver han og fortsætter

- Jeg bliver selv forskrækket, hver gang jeg ser mig i spejlet.

Han vandt ”Vild med Dans” i 2018 med Asta Björk, og fik også et forhold til de andre dansere.

Det viser sig i kommentarsporet, hvor en anden professionel danser – Thomas Evers Poulsen – har skrevet:

- Så pænt (ildemoji)

Sponsoreret indhold