Kendte30. juni 2016

Vild 'Teen mom' chokerer igen

En af de første unge mødre fra den amerikanske udgave af 'Teen mom' har endnu en gang bragt sindene i kog hos mange verden over.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/farrah_abraham.jpg
 Foto: All Over Press

Det er 25-årige Farrah Abraham, der endnu en gang har taget en kontroversiel beslutning på sin og datteren Sophias vegne.

Den bramfrie reality-mor har nemlig valgt at lægge billeder op af datteren i bikini på nettet. Farrah, der selv ofte er blevet fotograferet i sparsomt tøj, har fået taget professionelle billeder af den syvårige datter, hvor hun iført make-up poserer for kameraet. To af disse billeder har Farrah Abraham lagt ind på sin Instagram-profil, og det har fået følgerne til tasterne.

Begge billeder har fået over 1.000 kommentarer, hvor en stor del af dem anklager den unge mor for at udnytte og sexualisere sin lille datter. Flere bider både mærke i makeup og de poseringer, lille Sophia er blevet fotograferet i.

Det er ikke nok for Farrah Abraham at lægge billeder op af datteren på sin egen Instagram-profil. Hun har også oprettet en profil til datteren selv, der har 107.000 følgere. Også her ses modelbilleder af datteren.

Det er langt fra første gang, at Farrah Abraham har trukket overskrifter for sine evner som mor.

Hun har blandt andet været med i to såkaldte 'sex-tapes', der dog er blevet købt og promoveret af Vivid Entertainment, der er et pornografisk filmselskab.

Desuden har hun medvirket i flere forskellige realityshows med begrænset succes. Da de originale 'Teen Mom'-piger skulle gå sammen om et reunion-show, udtrykte flere af pigene bekymring om, at Farrah ville være en dårlig indflydelse på deres børn.

Faderen til Sophia, Derek Underwood, døde i en bilulykke, da Farrah var gravid i ottende måned. Der er ingen anden faderfirgur, der har taget Dereks plads gennem tiden, selvom Farrah har haft flere forhold.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_128.png

Sponsoreret indhold