Vildt billede dukker op: Sådan så Jocelyn Wildenstein ud som ung
LÆS OGSÅ: Bekræfter: Kattedamen Jocelyn Wildenstein er død
Hun blev kendt som ”kattekvinden” og havde ifølge mange ødelagt sit ansigt og sit udseende med ALT for mange plastikoperationer.
Og i kølvandet på hendes død er der nu dukket et billede op, der viser, at kattedamen – med det borgerlige navn Jocelyn Wildenstein – så ganske anderledes ud som ung. Faktisk er hun slet ikke til at genkende på billedet.
Billedet stammer fra dengang, Jocelyn Wildenstein var ung – og på billedet har hun datteren Diana i armene.
Siden dengang gennemgik Jocelyn Wildenstein noget af en forvandling i ansigtet, og det var da også årsag til, at hun fik kæle- (eller øge)navnet ”kattedamen”. Mange mente, at hun havde ødelagt sit ansigt og sit udseende med ALT for mange plastikoperationer.
Selv hævdede Jocelyn Wildenstein, at hun aldrig havde fået foretaget et indgreb i sit ansigt.
- Jeg har ikke fået plastikkirurgi, sagde hun sidste år i et interview med The Sun.
Den 84-årige kvinde blev fundet død af sin forlovede, den 57-årige modedesigner Lloyd Klein, nytårsaftensdag. I skrivende stund er der ikke nogen oplysninger om dødsårsagen.
Jocelyn Wildenstein blev verdenskendt i 1999, da hun modtog den største skilsmissegodtgørelse nogensinde.
Hun modtog nemlig 2,5 milliarder dollars, da hun blev skilt fra den franske kunsthandler, Alec Wildenstein, som hun havde været sammen med i 21 år.
Derudover skulle hun modtage 100 millioner dollars årligt fra eksmanden.