Vildt brud: Pamela Anderson går fra kæresten
Pamela Anderson er gået fra kæresten, fodboldspilleren Adil Rami, og hun lægger ikke fingre imellem, når hun fortæller om bruddet på Instagram.
Her får Adil nemlig ikke mange pæne ord med på vejen, og Pamela beskylder ham blandt andet for at være en utro løgner.
- De sidste to år af mit liv har været en stor løgn. Jeg blev snydt til at tro, at vi var dybt forelskede. Jeg er knust over at finde ud af, at han levede et dobbeltliv, skriver Pamela Anderson.
Meget kunne tyde på, at Adil har haft flere kvinder ved siden af forholdet til Pamela.
- Han plejede at joke med andre spillere, som har kærester i lejligheder nede ad gaden fra, hvor de bor med deres koner. Han kaldte de mænd for monstre. Han er et monster!
Artiklen fortsætter efter billedet
Pamela skriver også, at hun har svært ved at acceptere den sandhed, der er gået op hende.
Hun spørger samtidig sig selv, hvordan hun kunne have hjulpet så mange mennesker som ambassadør for organisationen National DV Hotline, der hjælper personer udsat for vold i deres forhold, når hun ikke har formået at hjælpe sig selv.
Prinsesse Beatrice er hovedkulds forelsket i italiensk rigmand
Artiklen fortsætter efter billedet
Pamela Anderson og Adil Rami. (Foto: MEGA)
Hyldet af Maria: "X Factor"-Bea er blevet student
Der har tidligere været rygter om, at Pamela og Adil havde planer om at blive gift, men de nåede aldrig en tur op ad kirkegulvet. Meget heldigt for Pamela, må man sige.
Hun har tidligere været gift med Tommy Lee, Rick Solomon og Kid Rock. Alle tre ægteskaber røg dog i vasken efter få år.
Stjernen har også været forlovet med den svenske model Marcus Schenkenberg, men de nåede aldrig op ad kirkegulvet.
Nu er hun så single igen.