Vildt kærlighedsår: Sådan gik 2024 for "Vild med dans"-veninderne
LÆS OGSÅ: Asta Björk og Sebastian Bull er blevet forlovet: Her er ringen
2024 går snart på hæld, og veninderne Mille Funk, Jenna Harson og Asta Björk Ivarsdottir kan se tilbage på et yderst begivenhedsrigt år.
Året har således stået i kærlighedens tegn for de tre ”Vild med dans”-veninder.
Asta Björk lagde 2024 ud med at afsløre, at hun og dansepartneren fra forrige sæson, Sebastian Bull, var brændt varme på hinanden.
I foråret besluttede de at rykke sammen, og forleden kulminerede kærlighedsåret, da parret afslørede, at de skal giftes.
I sommer var det Jenna og Albert, som overraskede alt og alle, da de afslørede, at de ventede deres første barn.
En måned senere tog de atter fusen på alle, da Jenna i en instagramstory iført brudeskrud afslørede, at hun skulle giftes. Senere samme dag.
Parret havde ikke i forvejen offentliggjort forlovelsen, hvorfor det kom som noget af et chok.
I DR-programmet ”De unge kærester” afslørede parret efterfølgende, at Albert havde været på knæ i februar.
- Det var meget romantisk at komme hjem til roser ud over det hele og et brev, han havde skrevet, som virkelig ramte. Det var meget mig det hele, så jeg kunne ikke ønske mig noget finere end det, fortalte Jenna.
Den 6. december kom deres første barn til verden, og parret kan omsider kalde sig forældre. Den lille guldklump har fået navnet William.
Lykken har også smilet til Mille Funk.
Dansedarlingen fandt atter kærligheden i sommer, da hun helt tilfældigt mødte Luka Dumic på en sommerhustur.
Da TV 2 i september holdt pressemøde forud for premieren på ”Vild med dans”, var det med det helt brede smil og stjerner i øjnene, at Mille afslørede, hun havde fået en kæreste.
Fire dage senere viste hun ham frem, da parret debuterede på den røde løber til Walman’s i Cirkusbygningen.
Her afslørede parret, at de netop var blevet enige om at kalde sig kærester – på Lukas initiativ.
- Det var mig, der spurgte. Vi havde en morgen sammen og spiste noget morgenmad. Så sagde jeg, at jeg skulle ned og hente en pakke, og så smuttede jeg hurtigt ned i blomsterhandleren og overraskede hende med nogle blomster. Hun sagde heldigvis ja, og så er resten lidt historie, fortalte Luka til Billed-Bladet.
Så kan 2025 bare komme an.