Vildt outfit! Julia Fox viser baller, bryster og ... hale?!
New York Fashion Week.
En begivenhed, der tiltrækker hele verdens rige og berømte, som bruger ugen på at se på de kommende modetendenser og vise sig selv frem på den røde løber.
En af dem, der har været med til dette års modeuge, er Julia Fox, der som bekendt sidste år dannede par med Kanye West i rundt regnet to minutter.
Hun trak overskrifter i sidste uge, fordi hun viste bryster på catwalken, og nu gør hun det igen.
Søndag dukkede hun nemlig op i endnu et af de efterhånden mange bizarre outfits, hun må have hængende i sit klædeskab.
Hun havde således iført sig et læderkostume, hvor stoffet bagpå bukserne var skåret væk, således at man havde frit udsyn til den 33-årige models bare baller.
Trøjen bestod af en hættetrøje, der var så kort, at Julia Fox' bryster hang ude.
Og sidst, men ikke mindst, så havde hun krydret tøjet med en hale på numsen for ligesom at fuldende hele hestelooket.
Julia Fox havde også en taske i hånden, som var formet som en sort hest.
Og ifølge Page Six koster tasken alene 3.300 dollars, hvilket svarer til små 23.000 danske kroner.
Det vides ikke umiddelbart, hvad resten af modellens outfit har kostet, men det har da sikkert ikke været billigt at få monteret sådan en hale på...