Villy Søvndal og Penny Perto bor stadig hver for sig: Køber millionlejlighed i København
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Villy Søvndal flytter fra konen
Han har levet et liv med kampen for "lighed og socialisme til alle" som sit vigtigste mål.
Men alderdommen og en god ministerpension har fået Villy Søvndal, 71, på "dyrere tanker". For nu kan han og fru Penny, 53, snart kalde sig ejere af en millionlejlighed i et af landets eksklusive boligområder, Carlsberg Byen.
For området er prisen på 7.250.000 kroner dog i den lavere ende for området, hvor boliger på penthouseniveau nemt kan koste det tredobbelte. Eller endnu mere.
Den nye lejlighed ligger i en bygning, der blev opført sidste år. Den er på 98 kvadratmeter fordelt på fem værelser.
Lejligheden ligger da også på "blot" 5. sal. Men ganske central og tæt på alt fra lækre restauranter til supermarkeder og gode bagerier.
Og altså med ganske velhavende naboer.
Gift i 2011
Villy Søvndal og den 18 år yngre psykolog Heidi Perto giftede sig i 2011. Han havde to gange tidligere været gift med Laila Rifbjerg, som han har tre børn med. Ja, Villy var gift to gange med den samme kvinde. Penny Perto har en datter fra et tidligere forhold.
I 2013 blev Villy Søvndal ramt af en blodprop i hjertet. Han forlod derefter udenrigsministerposten og udtrådte af folketinget.
Men Søvndal er stadig en af SF's helt store stemmeslugere. Ved sidste års kommunalvalg i Kolding fik han flest personlige stemmer af alle; 5.431 stykker. Det var dog ikke nok til at sikre ham borgmesterposten.
Boligen, som parret overtager 1. september, er noget overraskende købt, efter de flyttede fra hinanden sidste år.
Hun til en lejelejlighed i netop Carlsberg Byen, mens han flyttede ind i en 82 kvadratmeter stor lejet lejlighed i Kolding. Her bor de officielt stadig - hver for sig.
Adskillelsen skete, efter deres 178 kvadatmeter store villa i Bjert blev solgt for 4,2 millioner kroner.