Kendte7. juni 2024

Virkelig? Lasse Rimmer kan ikke længere - og det er hele verdens egen skyld

Næste år drager Lasse Rimmer endnu en gang på tour i det ganske land. Denne gang bliver det med komikerens sjette soloshow "Virkelig?"
Lasse Rimmer drager næste år på tour i hele landet.
Lasse Rimmer drager næste år på tour i hele landet.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer på tv-optagelser

Den 52-årige Lasse Rimmer er lige nu i fuld gang med at lave tv-optagelser med kæresten Line Hoffmeyer - og så for første gang nogensinde endda - og der er nok god sandsynlighed for, at han i den forbindelse bliver ramt af tilværelsens helt store spørgsmål.

Han kan nemlig ikke få en dag til at gå uden at verden får ham til at tænke: Virkelig?

Sådan lyder det i hvert fald ifølge en pressemeddelelse fra All Things Live, der lover nyt Lasse Rimmer-show næste år.

Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer har været sammen on-off siden 2015.
Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer har været sammen on-off siden 2015.
 Foto: Hanne Juul

Rimmer skal nemlig på turné i hele landet med sit sjette soloshow, og her skal der i den grad tales om alle de ting, der får ham til at stille det helt store spørgsmål: Virkelig?

- Det er fem år siden, jeg sidst var landet rundt med et solo-show, så der er sparet solidt op, forsikrer Lasse Rimmer.

Der skal blandt andet tales om, hvor nazisterne blev af, hvorfor det er sundt for børn, at deres forældre lyver for dem, hvorfor mænds sexliv mest er som Lalandia, og hvordan det føles, at de sidste tre kærester, Lasse har haft, er den samme kvinde.

- Det her bliver et show pakket med grin. En orkan af jokes, en tornado af latter, en stiv kuling af komik. Virkelig!

Inden da kan du dog se frem til opleve Lasse side om side med Line Hoffmeyer, når Kanal 5 til efteråret har premiere på programmet "Sælg sælg sælg!" med Ibi Støving som vært.

Billetsalget starter 7. juni 2024 kl. 12.00.

"Virkelig?"-tourdatoer 2025

Roskilde, Gilme - 24. april

Herning, Fermaten - 1. maj

Aalborg, Skråen - 2. maj

København, Hotel Cecil - 7. maj

Viborg, Comedy House - 8. maj

Silkeborg, Jysk Musikteater - 9. maj

Vejle Musikteater - 10. maj

Aarhus, Musikhuset - 16. maj

Odense, Magasinet - 17. maj

Sponsoreret indhold