Voldsom video: Arnold Schwarzenegger overfaldet
71-årige Arnold Schwarzenegger røg en tur i gulvet, da han i går var til et event i Johannesburg i Sydafrika.
For imens Arnold stod og skrev autografer til de mange fremmødte fans, dukkede en mand nemlig op bag ham og sparkede ham i gulvet.
Det hele blev fanget på video, og det ser voldsomt ud, da Arnold får et spark lige i ryggen.
Efterfølgende råber manden, der sparker actionstjernen, at han gerne vil have en ny bil fra Arnold.
Artiklen fortsætter efter videoen
Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med den aldrende stjerne, og han gik selv på Twitter efterfølgende og kommenterede episoden.
- Tak for jeres støtte, men der er ikke noget at være bange for. Jeg troede, at jeg blev overmandet af menneskemængden, hvilket sker ofte, skriver Arnold og fortsætter:
- Jeg opdagede først, at jeg var blevet sparket, da jeg så videoen. Jeg er bare glad for, at idioten ikke afbrød min Snapchat.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Se billedet: "Årgang 0"-Rachel er blevet student
Arnold Schwarzenegger var i Sydafrika i forbindelse med konkurrencen Arnold Classic Africa, som han selv har været med til at starte.
Det er tre år siden, at superstjernen grundlagde sportskonkurrencen, hvor unge fra de afrikanske kontinent kan dyste i forskellige sportsgrene.