Voldsomt drama: Skuespillerinde Maria Erwolter var ved at brænde inde på hotel
LÆS OGSÅ: Modeugen er i gang: Kendistræf til Søren Le Schmidts modeshow
Den står i den grad på arbejde for Maria Erwolter, der det sidste års tid har befundet sig i udlandet for at optage både en film og en serie – og for tiden arbejder på en spin-off af horrorserien ”The Walking Dead”.
Hun er dog i disse dage hjemme efter en sommerhusferie i det danske. Og mandag aften har hun således indfundet sig til designer Søren Le Schmidts modeshow i anledning i modeugen i København:
– Jeg laver stadig ”Walking Dead”, så jeg skal tilbage til Paris, fortæller den garvede skuespillerinde, da SE og HØR møder hende forud for modeshowet.
Og så er det, som om en ret så voldsom oplevelse om Paris trænger sig på:
– Det var faktisk rigtig traumatisk for mig.
– Jeg var jo indlogeret på et hotel, som ligger tæt på de studier, hvor vi optager den her serie, lyder det fra Maria Erwolter, som således pludselig befandt sig midt i de uroligheder, der i den seneste tid har fundet sted i Frankrig:
– Og så sætter de nogle biler i brand, som så bliver så varme, at de sprænger vinduerne i luften på det hotel, jeg bor på.
Maria Erwolter ligger og sover med ear plugs i, da det hele går løs. Men hun bliver heldigvis vækket og styrter ud af sit værelse:
– Da jeg kommer ud på gangen, lugter der rigtig meget af røg, og alt er mørkt – strømmen er gået, forklarer skuespillerinden videre og tilføjer, at hotellets underetage var fuldstændig smadret.
Den traumatiske oplevelse forlod dog ikke Maria Erwolters krop lige med det samme:
– Da jeg kom hjem, havde jeg lige en uge, hvor jeg var lidt mærkelig. Jeg kunne slet ikke falde ned.
Den garvede skuespillerinde fortæller, at hun efterfølgende har talt med en psykolog – og så har ferien i den grad fået den frygtelige oplevelse på opstand.