Kendte13. januar 2016

Par taber 152 kilo: - Vores bryllupsbilleder var frastødende

Et irsk ægtepar lagde livsstilen om, efter at de så deres ”frastødende” bryllupsbilleder. I dag har Noel og Leisa Hoey tabt over 152 kilo til sammen – og de er som forvandlet, som du kan se i dette galleri

Leisa og Noel Hoey

I mange år havde Noel og Leisa spist alt for meget og lavet alt for lidt. Og den usunde livsstil havde da også sat sine tydelige spor på det irske par fra Dublin.

Parret vejede til sammen over 330 kilo, og de kunne ikke længere sidde ved siden af hinanden i biografen eller flyet. Og selv hverdagens gøremål som indkøb og tøjvask gav Noel og Leisa sved på panden.

Men det var først, efter at parret blev gift i 2014, at alvoren for alvor gik op for parret. Og det hele skete i dét øjeblik, hvor parret så deres bryllupsbilleder for første gang.

- Da jeg så bryllupsbillederne, blev jeg fuldstændig frastødt over os begge. Fra dét øjeblik vidste jeg, at det ikke ville blive billeder, som jeg ville nyde i fremtiden. Jeg var så skuffet, fortæller 33-årige Leisa ifølge The Sun.

Derfor tog parret – kort tid efter deres bryllup – en livsomvæltende beslutning. Slut var det med usund mad og sofahygge. Nu stod den i stedet på grøntsager og mere motion.

De sidste syv måneder har parret gennemgået en fantastisk forvandling. Mens Noels vægt dykkede fra 203 kilo til 101 kilo, tabte Leisa sig 51 kilo, så hendes vægt i dag ligger på 76 kilo.

- Langt om længe kan vi endelig gøre ting, som normale par gør – sidde tæt i biografen, sidde ved siden af hinanden i bussen og sågar have en fredelig nat uden frygt for, at sengen vil brase sammen, siger en glad Leisa til The Sun.

Se alle billederne af parrets flotte forvandling i galleriet øverst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/polfoto_51975028.jpg
 (Foto: Polfoto)

Til parrets bryllup var vægten faretruende høj. Men i dag er parret som forvandlet. Se billederne af deres vægttab i galleriet øverst i artiklen. Foto: Polfoto

De mange kilo begyndte for alvor at snige sig ind på parret, efter at deres børn Aj, 13, Tyreece, 8, og tvillingerne Maddison og Torey, 2, kom til verden. Det blev en vane for parret at købe fastfood i stedet for at lave sunde og nærende retter.

- Vi har begge en ufattelig sød tand og kunne så let som ingenting sluge en pakke chokolade i familiestørrelse på én dag, siger 35-årige Noel, der til daglig arbejder som sikkerhedsvagt.

- Vi vidste begge, at vi var store, men med en samlet vægt på over 330 kilo, var vi ikke blot usunde, vi var tikkende bomber, siger Leisa, mens Noel afslører, at parret fortsatte den usunde stil til trods for, at de hele fire gange ødelagde deres seng som følge af deres overvægt.

Noel friede til Leisa i 2013 – og de besluttede, at det store bryllup skulle stå året efter. Og her opdagede Leisa hurtigt, at hendes overvægt gjorde det svært at finde den perfekte bryllupskjole. De blev simpelthen ikke fremstillet i så store størrelser.

- Der var kun en butik i byen med kjoler i min størrelse, og alle kjoler, som jeg kunne passe, lignede en kæmpe dyne, fortæller Leisa.

Men den største skuffelse havde stadig ikke ramt Leisa eller Noel. Den kom nemlig efter brylluppet, da parret fik billederne fra deres store dag. For dér gik det for første gang op for dem, præcis hvor store de var.

- Da albummet kom, sank mit hjerte. Vi så begge så enorme ud, siger Noel, mens Leisa siger:

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/polfoto_51975027.jpg
 (Foto: Polfoto)

Til parrets bryllup var vægten faretruende høj. Men i dag er parret som forvandlet. Se billederne af deres vægttab i galleriet øverst i artiklen. Foto: Polfoto

- Da jeg så bryllupsbillederne, blev jeg fuldstændig frastødt over os begge. Fra dét øjeblik vidste jeg, at det ikke ville blive billeder, som jeg ville nyde i fremtiden. Jeg var så skuffet.

Billederne blev på mange måder vendepunktet. Parret droppede frysepizzaerne, slik og chokolade – og skruede i stedet op for grøntsager og masser af motion. Og i dag – syv måneder efter – har parret smidt over 152 kilo til sammen. De er som forvandlet – både fysisk og psykisk.

- Jeg har fået så meget mere frihed. En del af mig ønsker, at vi havde ventet med brylluppet til efter vi havde tabt os. Men vi mødte hinanden, mens vi var store, og vi har holdt sammen gennem tykt og tyndt, og det er det, som tæller, siger Leisa. Noel tilføjer:

- Nu da vi har tabt os, kunne vi godt tænke os at forny vores løfter. Leisa kunne få den kjole, hun altid har drømt om. Og jeg kunne få nogle billeder, som jeg ville være stolt af.

Se alle billederne af parrets flotte forvandling i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold