Will Smith chokerer med nyt billede: - Jeg er i mit livs dårligste form
- Hvis jeg skal være helt ærlig over for jer. Jeg er i mit livs værste form, skriver den 52-årige filmstjerne, rapper og producer Will Smith, der tilsyneladende ikke er bange for at indrømme, at der er blevet føjet lidt coronakilo til dunken.
Den strutter han i al fald stolt med på sin Instagram på et billede, som han postede søndag.
Smith er kendt for at gøre sig umage for at træne sig op til sine filmroller, og han har flere gange gennem karrieren skulle opnå en ekstremt god form.
Men nu lader det til, at han ikke har fået coronatrænet helt så meget, som han kunne have ønsket sig.
Det bedste opslag nogensinde
Blandt de 52, 7 millioner følgere på Instagram gemmer der sig også nogle af Will Smiths private venner og kollegaer. Og ikke alle er enige med ham i, at han er i ”dårlig form”.
Eller, det gør i hvert fald ikke så meget, når man hedder Will Smith.
- Du er Will Smith. Du kan være i lige den form, der passer dig, skriver den britiske sangerinde Sonna Rele.
I “Ali” fra 2001 portrætterer Will Smith bokseikonet Muhammad Ali gennem ti år af karrieren. Han har selv kaldt sit arbejde på filmen – som helt sikkert var fysisk krævende - for sin største præstation. (Foto: Mega)
Mens trommeslageren og Oscar-DJ Questlove er topbegejstret for hans mavse.
- Det her er det mest fantastiske opslag i de sociale mediers historie, skriver han.
Var oppe på over 100 kilo
Også undervejs i indspilningerne til ”Ali” var Will Smith oppe på en høj vægt. Men det må nok alligevel siges at have været muskler det meste af det.
Og jo, så var der en helt særlig familieferie, hvor cifrene på vægten nåede op på hele 102 kilo.
Sammen med Jada Pinkett Smith og børnene Willow og Jaden var Will Smith nemlig taget på en 10-dages ferie på en yacht, hvor han bestemt ikke holdt sig tilbage de søde sager, som deres private kok kokkererede.
- Jeg vågnede om morgenen og spiste nok fire muffins. Så til frokost fik jeg en Moscow Mule. Det var rimeligt meget min rutine i de ti dage, fortæller Will Smith i talkshowet ”Red Table”, der er beværtet af datteren og hustruen.
- Jeg kom op på 102 kilo, og det er det meste, jeg har vejet, i hele mit voksne liv, fortalte han.
Op til sin rolle i Suicide Squad i 2016, fortalte han magasinet Men’s Journal, hvordan han havde trænet så hårdt, at han havde revet en muskel over i benet.
På dette tidspunkt indså Smith, at han ikke var helt ung mere.
- Når du er 47 år, er ingen skade en mild skade, sagde han dengang.