Kendte8. april 2022

Will Smith slipper med skrækken: Stor sejr

Kan ikke komme til Oscar-fest de næste 10 år - men vinder til gengæld en anden og vigtig del af "lussinge-sagen" imod ham
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

SENESTE: Raser over ny Will Smith-video

"Jeg accepterer og respekterer Akademiets beslutning."

Sådan lyder den korte reaktion fra Will Smith, efter ledelsen bag Oscar-festen fredag besluttede hans videre skæbne. Og man forstår godt den lussinge-svingende skuespiller, selvom han de kommende 10 år ikke er velkommen til festlighederne.

For han får nemlig lov til at beholde sin oscarstatuette, som han ved samme show, kort efter episoden, vandt for Bedste Mandlige Hovedrolle.

Akademiet har ikke tidligere trukket en Oscar tilbage. Heller ikke fra modtagere som Harvey Weinstein, som er blevet dømt for en lang række seksuelle overgreb.

DANSK FILMEKSPERT: Sådan bliver Will Smith ramt

Men Will Smiths optræden til det amerikanske prisudelingsshow har haft dog konsekvenser - altså udover den udelukkelse i 10 år, som akademiet fredag aften besluttede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220402-101155-l-1600x1066we.jpg
 Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Will Smith med Oscar-prisen efter han havde slået Chris Rock på scenen under festlighederne. Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Her er det slut

Netflix har valgt at sætte arbejdet med den kommende serie "fast and Loose", som Smith skulle have været med i, på pause. Projektet havde dog i forvejen mistet sin instruktør, David Leitch.

Filmselskabet Sony har også hugget bremsen på en film med Will Smith på rollelisten. Filmen, "Bad Boys 4", var ellers godt i gang med optagelserne.

Sponsoreret indhold