Wow! Emili Sindlev vinder rød løber i vovet kjole
Emili Sindlev og kæresten, Mads Emil Møller, er lige landet fra New York og er glade for, at ELLE Awards er tilbage efter tre års pause. Men det var noget lidt andet, der først greb vores opmærksomhed, da det fashionable par betrådte den røde løber til modeeventen.
Emili Sindlev så nemlig fortryllende ud i en tætsiddende, sort kjole med cutouts.
– Jeg så den første gang på Kendall Jenner, da hun lancerede sin tequila, og så tænkte jeg: Den her kjole, den må jeg få fat på, fortæller it-pigen om sin outfitinspiration, og vi skal da lige love for, at det var den helt rigtige beslutning.
Kendall Jenner bar kjolen til veninden Lauren Perez’ bryllup i efteråret 2021, og det skabte noget af et postyr. Mest fordi internetkrigere mente, at det var et upassende outfit til en bryllupsfest.
Bruden selv kommenterede dog på Instagram, at hun syntes, Kendall så fantastisk ud.