Wow! Har du også lagt mærke til Tom Cruises tænder?

Det er ikke nogen hemmelighed, at Tom Cruise har et sæt kridhvide filmstjerne-tænder, som efterlader mange hypnotiseret.
Men hvis man er perfektionist eller har bare en lille smule OCD, så kan man blive efterladt virkelig frustreret, når man ser ham smile.
Det skyldes, at filmstjernens tænder er placeret på en måde, der på spektakulær vis formår både at være fuldstændig diskret, men samtidig utrolig opsigtsvækkende.
Som advarsel, inden der læses videre, kan det afsløres, at det er meget svært at undgå at lægge mærke til det, hvis man først har set det.
Men hvis man kigger nøje på skuespillerens gebis, så kan man se, at hans ene fortand er placeret lige akkurat i midten.
Den ene tand sidder simpelthen placeret i noget nær lige linje ned fra midten af næsen.

Tom Cruise er udmærket selv bevidst om sine specielle tænder.
Han har i hvert fald lagt meget energi i at gøre dem så perfekte som muligt.
I 1980'erne fik han indsat porcelænsfacader, fordi hans tænder var skæve og misfarvede.
Skævheden skyldtes især, at han som ung knejt fik ødelagt sin ene fortand under en ishockeykamp, hvor han blev ramt i ansigtet af pucken.
Og i forbindelse med filmen "The Outsiders" fra 1983 fjernede Tom Cruise porcelængsfacaden på sin ødelagte fortand.
Dermed kunne man altså se, hvordan hans ægte tænder så ud, hvilket efterlod mange i chok.
Se et billede fra filmen herunder:
I 1986 fik Tom Cruise angiveligt en større tand-operation.
I hvert fald dukkede han pludselig op med meget mere lige tænder end før.
I 2002 tog han skridtet videre og fik sig en bøjle for at rette sine tænder og få styr på sit overbid.

Skuespilleren fortalte sågar åbent om sin kamp for pænere tænder, hvilket han blev hyldet for, da han på den måde var med til at bryde tabuet omkring bøljer.
Men selvom de mange tandlægebesøg har givet Tom Cruise et sæt pænere bisser, så har bøjlen altså også efterladt ham med en fortand, der nu er placeret i midten af hans ansigt.