Kendte3. marts 2022 (opd. 23. oktober 2024)

"X Factor"-dommer Martin Jensen betaler millioner: Flytter ind i "reservat" for de kendte

Martin Jensen har smidt 11 millioner kroner for en enorm jetset-lejlighed i to etager - men så får han også direkte adgang til nogle af landets andre kendte
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der er hip - og så er der ultrahip.

Det sidste må man sige, at kvarteret, som "X Factor"-dommeren Martin Jensen, 30, om en uge kan flytte ind i, er.

Perlerække af kendte

Torsdag formiddag fik han nemlig tinglyst købet af, hvad ejendomsmægleren kalder "en unik lejlighed i den arkitektoniske Sfinxen".

Den koster Martin Jensen 11 millioner kroner, men ligger til gengæld i hjertet af Amager-området tæt på Bryggen, som også Medina, Christopher, Olivia Salo og Frederik Fetterlein elsker - eller elskede - at bo i.

Lene Nystrøm fra Aqua har ligeledes valgt omgivelserne, der altså kræver en solid pengepung at flytte ind i.

New Yorker loft

Når Martin Jensen 10. marts kan overtage boligen, får han to etager - fordelt over 248 lækre kvadratmeter - at boltre sig på .

Ifølge Paulun Bolig, der har stået for salget af lejligheden fra 2019, er der også højt til loftet og en stemning som på et "New Yorker loft":

"Med adresse på Islands Brygge kommer i ikke til at mangle noget. Herfra kan I tøffe ned til havnevigen og få sand mellem tæerne imens i nyder udsigten til jeres smukke bygning."

"Eller tage cyklen til havnebadet imens i på vejen møder hyggelige og lokkende spisesteder."

Sponsoreret indhold