”X Factor”-stjernen Ben Thapa pludseligt død
Han blev kendt verden over, da ”X Factor” for første gang løb over skærmen.
Sammen med sin gruppe G4 kom de nemlig helt frem til finalen, da ”X Factor” blev sendt første gang i 2004.
I dag er gruppen i sorg.
Ben Thapa er død.
Det fortæller gruppen i et rørende opslag på Instagram.
– Det er med dyb sorg, at vi meddeler den pludselige bortgang af vores bror og gode ven, Ben Thapa.
– Ord kan ikke beskrive, hvordan vi alle har det lige nu, skriver de.
To uger før hans for tidlige død afslørede sangeren, at han havde været på operationsbordet.
Her skrev han.
– Nødnefrostomi udført … Forhåbentlig starten på bedre ting.
En nefrostomi er et tyndt rør, der sørger for, at urinen kommer ud fra nyre i en pose – og ikke først gennem blæren.
Ben Thapa blev 42 år gammel.