Kendte4. november 2022

Yasmine Bleeth, er det dig? "Baywatch"-baben er ukendelig på nye billeder

Yasmine Bleeth fik temperaturen til at stige hjemme i stuerne, når "Baywatch" løb over skærmen. Nu er hun ikke til at kende
"Baywatch"-stjerne Yasmine Bleeth er ikke til at kende på en stribe nye fotos. 
"Baywatch"-stjerne Yasmine Bleeth er ikke til at kende på en stribe nye fotos.
 Foto: Shutterstock

Der er løbet meget vand i åen, siden Yasmine Bleeth gav den som livreddende brystbombe i 90'erserien "Baywatch".

Det er 19 år siden, hun sidst tonede frem på skærmen i den røde badedragt, og siden hun trak sig fra skærmen, er hun mere eller mindre gået under radaren.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.676126.jpg
 Foto: All Over

Men nu er den 54-årige tidligere skuespiller blevet fanget af fotograflinsen. Det skriver Daily Mail, som bringer de dugfriske billeder.

Og man skal altså knibe øjnene gevaldigt sammen for at se, at der altså ér tale om den førhen så bjertagende "Baywatch"-babe.

På billederne ser man den pensionerede skuespiller foran sit hjem i Los Angeles på vej ud for at lufte sin hund efter, hvad der ligner en hård nat. Med uglet hår og iført natbukser.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.834546dg.jpg
 Foto: All Over

Livets vej har da heller ikke været snorlige for den tidligere stjerne.

Yasmines gæsteoptræden i "Baywatch" i 1993 blev til i alt 73 afsnit og to film, og hun var et af de 90'ernes hotteste navne i Hollywood.

Men stjernetilværelsen har som bekendt en bagside, og undervejs blev hun afhængig af kokain. I 2000 lod hun sig indlægge på et afvænningscenter for at blive sit kokainmisbrug kvit.

På afvænningscenteret mødte hun stripklubejeren Paul Cerrito.

- De siger, man ikke skal involvere sig følelsesmæssigt med nogen det første år, man er clean, men Paul og jeg blev smaskforelskede med det samme, har hun tidligere fortalt om forholdet.

To år senere blev de gift - og trods advarslerne er de stadig gift den dag i dag.

Det lykkedes ikke Bleeth at kvitte kokainen efter rehab i 2000. For året efter blev hun arresteret for besiddelse af det hvide pulver.

Det er de færrste, der ser fortryllende ud på forbryderfotos. Det gjorde Yasmine Bleeth da heller ikke, da hun blev arresteret for besiddelse af kokain i Detroit. 
Det er de færrste, der ser fortryllende ud på forbryderfotos. Det gjorde Yasmine Bleeth da heller ikke, da hun blev arresteret for besiddelse af kokain i Detroit.
 Foto: Scanpix Danmark

I 2003 trak hun i den røde badedragt for sidste gang, da hun medvirkede i filmen "Baywatch: Hawaiian Wedding". Siden har hun holdt sig fra skærmen - og det offentlige søgelys.

Faktisk er det to år siden, man sidst så hende - også på en tur med sin hund.

Sponsoreret indhold