Kendte5. november 2021

Ye insisterer: Kim er stadig min kone

Selvom Kim Kardashian skulle have udfyldt skilsmissedokumenter tidligere på året, påstår hendes (eks)mand, at de stadig er gift
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens Kim Kardashian igen og igen ses på romantiske dates med komikeren Pete Davidson, mener Ye i et nyt interview, at hun er hans kone.

Video-interviewet i Rovolts TV's "Drink Champs" udkom torsdag, men at dømme ud fra Yes - tidligere Kanye West - frisure, er programmet optaget for flere uger siden.

Snakken falder på alt fra musik, penge og musik, men da snakken falder på 41-årige Kim Kardashian, som han har været gift med gennem syv år, smider han en bombe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega724574_005_0.jpg
 Foto: MEGA

Kim og Ye dengang de stadig var et par. (Foto: MEGA)

- Jeg vil have, at vi skal være sammen, siger den 44-årige rapper.

Ifølge ham er realitydronningen stadig hans kone, fordi der "ikke er nogen dokumenter", der siger andet end det.

Teknisk set er han ikke gal på den, skriver TMZ. For selvom skilsmissen har stået på i flere måneder nu, så er det endelige punktum ikke sat. Derfor er de på papiret stadig gift.

Han påstår også, at han ikke engang har set nogen skilsmissepapirer, efter "Keeping Up With The Kardashians"-stjernen skulle have udfyldt dem i februar.

Ye og Kim Kardashian har sammen børnene otteårige North, femårige Saint, treårige Chicago og toårige Psalm. Og skal man tro på Ye, så har skilsmissen været en kæmpe stressfaktor for børnene, der bare gerne vil have, at deres forældre forbliver sammen.

Kim Kardashian ser dog ud til at være godt på vej videre. Ikke nok med, at hun bliver set kissemisse med sin nye flamme, så har hun også købt hende og Yes hus til 60 millioner dollars i Hidden Hills, Californien.

Hendes handlinger signalerer tilsyneladende kun én ting: Skilsmissen er i fuld gang.

Tidligere på året er hun dog blevet set sammen med Ye. Blandt andet i forbindelse med hans udgivelsen af det længe ventede album "Donda".

Sponsoreret indhold