Kendte23. september 2019

Yussuf Poulsen er blevet far

Den danske landsholdsstjerne Yussuf Poulsen
https://imgix.seoghoer.dk/yussuf_poulsen_og_maria_duus.jpg
 (Foto: Privat)

Den danske angriber Yussuf Poulsen og Maria Duus er blevet forældre.

Det afslører hans tyske klub RB Leipzig på deres Twitter.

Her fortæller klubben, at den nybagte far af gode grunde ikke var med til weekendens kamp i Bundesligaen.

"Tillykke til Yussuf Poulsen. Vores nummer 9 og hans kæreste, Maria, er blevet forældre til en sund og rask baby, og det er en dreng. Vi tilgiver dig for at misse aftenens kamp," skriver RB Leipzig.

Parret er ikke kun kendte på grønsværen, men danskerne har ligeledes kunne følge parrets liv i Zulu-programmet "Kærester med landsholdet".

Her fulgte man udover Maria Duus også Nikolaj Jørgensens kæreste i det hollandske, samt Simon Kjærs svenske kone i Sevilla.

Maria og Yussuf bor sammen i den tyske by Leipzig, hvor Yussuf spiller på byens lokale hold.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold