Zac Efron chokerer igen: - Hvad er der sket med hans ansigt?
Sidste år slog Zac Efron fast, at hans tilsyneladende "nye" ansigt ikke skyldes kosmetiske indgreb - men derimod en ulykke helt tilbage i 2013.
Her gled skuespilleren og slog sit ansigt ned i et vandfald lavet af granit, hvilket resulterede i en brækket kæbe.
Men på trods af forklaringen vækker skuespillerens udseende endnu engang opsigt.
I forbindelse med den kommende film "The Iron Claw" medvirker skuespilleren i et videointerview med Entertaintment Weekly.
Og det er ifølge Daily Mail bestemt ikke gået ubemærket hen på de sociale medier.
Her undrer flere sig over skuespillerens brede kæbeparti.
- Hvad er der sket med hans ansigt?, skriver en.
- Hans ansigt er kæmpe nu, lyder det fra en anden.
Flere sammenligner sågar skuespilleren med "Avengers"-karakteren Thanos og Prins Farquaad fra "Shrek".
Der er dog også dem, som tager skuespilleren i forsvar og minder om ulykken.
Selv går Zac Efron ikke op i, hvad andre tænker om ham.
– Hvis jeg lagde lige så meget værdi i, hvad folk tænker om mig, som de måske tror, jeg gør, så ville jeg ikke kunne lave det arbejde, jeg har, har han tidligere forklaret.