Zankas kæreste afslører forfærdelig fødsel: Det var mit værste mareridt

Da Nanna Marie Linding Jatta, 26, for syv måneder siden fødte sit og Mathias ”Zanka” Jørgensens første barn, sønnen Axel, forløb fødslen ikke i nærheden af, som Nanna havde forestillet sig.

Det fortæller hun i podcasten ”To the moon honey”.

For det er først, da hun er gravid i uge 34, at parret finder ud af, at de skal bo i London, og på grund af Brexit kan Nanna ikke nå at blive indskrevet i det offentlige. Derfor skal fødslen foregå på et privathospital.

Efter en tur på Google falder valget på en fødselslæge, som skal hjælpe deres førstefødte til verden – og valget træffer de på baggrund af, at han er den eneste læge på Google, som har fået anbefalinger.

- Uden at have dyrket det på et spirituelt plan, så ville jeg bare gerne have en så naturlig fødsel som muligt. Jeg havde glædet mig til at ligge og opleve den der smerte for derefter at få min søn op på brystet. Jeg syntes, det var en vildt spændende kontrast at udfordre – at gå igennem noget så smertefuldt for at opnå den nok største glæde, man kan opleve, fortæller Nanna, som fortalte fødselslægen om sine ønsker.

Mathias og Nanna finder først sent i processen ud af, at den pågældende læge er ekspert i planlagte kejsersnit, som han har udført 3800 af. Og Nanna fik en dårlig fornemmelse, for da hun havde sat lægen ind i sine ønsker for fødslen, affejede han hende.

- Det var bare måden, han ret hurtigt fik spist mig af på, da jeg sagde, det kunne være meget hyggeligt at føde i vand eller spille noget lækkert musik og sætte nogle lyskæder op. Jeg havde også romantiseret det lidt, men det havde jeg jo fået lov til at Danmark, så det kørte jeg bare videre med, men han var ret hurtig til at sige ”det er så fint, men worst case er det bare kejsersnit”.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Det bliver ikke bedre, da lægen finder ud af, at Mathias er fodboldspiller og ovenikøbet spiller for en klub, som lægen holder med. Herefter kredser snakken sig mest om fodbold, og lægen tilbyder endda at tilrettelægge fødslen, så det passede ind i ”Zanka”s kampprogram.

- Jeg følte mig undermineret som den mor, der skulle til at føde. Lige pludselig handlede det om min mand og hans fodbold, som det jo oftest gør, men jeg følte bare, at det var mit rum til at sige fra og til, så det endte med at blive en igangsættelse en uge før, fordi han mente, Axel var en kæmpe basse og alt for stor over skuldrene til at få ham ud af min lille krop, som han sagde.

Nanna vælger at stole på lægen og får sat fødslen i gang en uge før termin efter hans anbefaling. Kemien med lægen er skidt, og Nanna ender med at få bekræftet sin dårlige fornemmelse.

- På trods af at graviditeten stadig gik, som den skulle, og Axel var sund og rask, var der bare noget indeni mig, der sagde, at han nok ville tage chancen og lave et kejsersnit. Det var noget instinktivt, siger hun og fortsætter:

- Den her fætter af en læge, han skal sgu nok finde på et eller andet, så han kan få lavet sit kejsersnit. Det var min største frygt, tror jeg. Fair nok at få en kejsersnit, hvis det er nødvendigt, hvilket det så også blev, men jeg vil stadig tro den dag i dag, at han nok skulle finde en måde at lave det på.

Og det får hun ret i. For pludselig kommer en jordemoder ind og fortæller, at Axels puls er faldet drastisk, og da lægen undersøger Nanna finder han ud af, at hun har navlesnorsnedfald. Det betyder, at navlestrengen er på vej ud før Axel og er ret alvorligt.

- Så kigger han på mig, og så siger han ”Det er jeg sgu ked af, men du er nødt til at få et kejsersnit”. Så kigger jeg bare på ham og spørger ”er du seriøs? Behøver jeg det?”.

Selv om det slet ikke gik, som Nanna havde håbet, overskyggede følelsen, da hun får Axel op på brystet efter fødslen, alt.

- Da han først var kommet til verden, var det fuldstændig underordnet hvordan eller hvor lang tid det tog. Det hele blev fuldstændig underordnet, siger hun.

Lykken sluttede brat

De første ti timer er alt lykke for den nybagte familie på tre. Men Axel hvæser, og da det ikke går væk, bliver han undersøgt af en børnelæge.

Nanna forstår ikke de lægefaglige termer på engelsk, men der er et af ordene, hun fanger.

- Jeg ved godt, hvad meningitis er. Jeg ved godt, at det er hjernehindebetændelse, og at det er rimelig seriøst. Der brød min verden bare sammen (…) Skal jeg overhovedet gøre mig den umage at elske ham? For hvad nu, hvis han ikke er her lige om lidt? Er der overhovedet nogen grund til, at jeg knytter mig til ham? Det er min første tanke, der slår mig, siger hun.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Den lille familie er indlagt i seks døgn, hvor Axel får medicinsk behandling, mens lægerne tager en masse prøver.

- Det er bare superkaotisk, og alt der kunne gå galt gik næsten galt. Men så på sjettedagen var hans infektionstal faldet helt ned, og de begynder at udelukke diverse ting og sager også meningitis. Der begyndte jeg at tro på, at det hele nok skulle gå.

Der er aldrig kommet svar på, hvad der var galt, men Alex er i dag en sund, glad og rask dreng – som dog stadig hvæser lidt en gang imellem, fortæller den stolte mor.