Kendte13. april 2021

Zenia Stampe mistede barn under graviditeten

Det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe mistede et barn i 2014 - nu taler hun om det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zenia_stampe.jpg
 Philip Davali/Ritzau Scanpix

Zenia Stampe, der er medlem af folketinget for De Radikale, fortæller nu om, hvordan det er at miste et barn under graviditeten.

Det oplevede hun nemlig selv i 2014, skriver Alt for damerne.

Hendes lille datter skulle have heddet Olga. Hun mistede hende i uge 24 af graviditeten.

– I starten havde jeg svært ved at blive gravid, og indimellem mistede jeg håbet. Derefter mistede vi vores andet barn, Olga, i uge 24, og der faldt jeg ned i et sort hul. Heldigvis havde vi Erika, som var to år, så der var ikke så meget at gøre andet end at trække sig selv op og fortsætte livet, siger politikeren til alt.dk.

Selv om de fire sammenbragte børn, som hun og teaterinstruktør Martin Lyngbo har sammen, spreder glæde i hverdagen, tænker hun stadig en gang i mellem på den datter, hun har mistet.

Sponsoreret indhold