Zindy Laursen deler ud i ny bog: Så mange kendte har hun bollet med
Det var de glade 90’ere og de friske 00’ere. Zindy Laursen var på toppen i bands som Cut’N’Move og Zindy Kuku Boogaloo, og der var flere bejlere til den dansk-amerikanske sangerinde.
I sin nye biografi ”Frihed”, der er udkommet i dag, fortæller hun vidt og bredt om de mænd, hun har været sammen med.
Og det viser sig, at flere af de fyre, Zindy har gået og kysset på, ikke er hvem som helst. Det er store stjerner.
SE og HØR har læst hele bogen for at kunne give dig et indblik hendes kærlighedstræ.
Elskov på bjørneskindstæppet
I 1992 var Zindy Laursen med i Melodi Grand Prix, og her stødte hun ind i sidste års vinder, sanger og tv-vært Anders Frandsen, der havde vundet med sangen ”Lige der hvor hjertet slår”.
Med en kærlighedssang, der blev spillet på klaveret og iskold hvidvin, fik han charmeret sig til at kysse med Zindy Laursen. De to lå efter sigende og tumlede rundt og snavede på bjørneskindstæppet i hans hus i Charlottenlund, indtil de to gik videre op i soveværelset.
Zindy beskriver i bogen, at det var en smuk nat med skøn elskov. Hun beskriver dog også, at de to gik fra hinanden, fordi han drak for meget.
Siden er det ikke gået godt for Anders Frandsen, der blev fundet død den 1. januar 2012. Ved siden af ham fandt man en havegrill og et afskedsbrev.
Gift som 20-årig
Som 20-årig blev Zindy et par med guitaristen og produceren Søren Reiff. De to blev gift på en ferie på Paradise Island efter at have kendt hinanden i et kort stykke tid.
Det var dog ikke et lykkeligt ægteskab, og Cut’N’Move sangerinden vidste nok godt, at det havde en udløbsdato. Derfor var det også svært for hende at sige nej, da der blev gjort kur til hende af en amerikansk superstjerne.
For på en turné med bandet, møder hun en ”lækker, muskuløs, mørkhåret fyr i overalls”, som hun danser med. Han charmerer hende med komplimenter og selvtillid.
Det viser sig, at det er selveste Mark Wahlberg, der har startet en snak med den danske sangerinde, da han skulle spille samme sted som Cut'N'Move med sit band Marky Mark and The Funky Bunch.
”Da jeg gik ud for at klargøre mig til vores show, tænkte jeg, at hvis jeg ikke havde været gift, så havde Mark været lige noget for mig,” skriver hun blandt andet i bogen.
Bryster i latex
Efter sin skilsmisse kastede Zindy sin kærlighed på en DJ fra deres ”The Love Tour”, da han med hendes ord var den medicin, hun havde brug for.
En anden international stjerne, der har kastet kåde blikke mod ”Friends for ever”-sangerinden, er Keith Duffy fra bandet Boyzone. Hun beskriver en aften, hvor de to bands festede sammen. Til festen var hun iført et sort latexsæt og lange militærstøvler.
Der skulle den populære boyband-sanger altså ikke kunne lade være med at kigge på Zindys bryster. Til hans eget forsvar, skulle han havde forklaret det med, at han er en brystmand, hvorefter alle var flækket af grin.
Mammi og papi
Der er dog en helt bestemt superstjerne, som Zindy har haft et rigtig tæt forhold til, og som hun i tyve år så on and off, fordi de simpelthen ikke kunne undvære hinanden.
René Dif fra Aqua og Zindy mødte hinanden efter en koncert, og Zindy var med det samme tiltrukket af ham. Det viste sig at være gengældt, og de to begyndte at date. Det var en stor kærlighed, indtil René var Zindy utro.
I bogen beskriver hun, hvordan de kaldte hinanden ”Mammi og Papi”, og hver gang ingen af dem havde en anden, fandt sammen.
Under Difs skilsmisse, datede de også kort igen, men han måtte stoppe det, da han ville prøve at finde tilbage med ekskonen for børnenes skyld.
Analsex og kokain
Flere rappere har også fundet sig en plads i Zindys hjerte. Heriblandt Jesper Dahl, der i folkemunde går under navnet Jokeren.
Deres forhold var vildt og voldsomt, men Zindy fortæller om Jokerens kokainmisbrug, der ødelagde deres forhold. I bogen fortæller hun, hvordan hun en nytårsaften blev efterladt alene, mens Jokeren havde analsex med en kvinde, der boede tæt på hende.
En anden rapper, hun beskriver at have et forhold til, er en fyr, hun mødte til Zulu Comedy Galla, efter de ikke havde set hinanden længe. Hun fortæller, han hedder Rasmus og er fra en dansk rapgruppe, men siger ikke noget efternavn. Det forhold gik dog i stykker, da hun oplevede psykisk vold.
Derudover nævner hun både Stig Rossen og Lars Kaalund som tidligere erobringer, som hun har arbejdet sammen med igennem årene.
Vil du læse mere om Zindys vilde liv, kan du fra i dag købe bogen "Frihed", som Zindy har skrevet.