Zindy Laursen vil være mor: Er i gang med at adoptere
Zindy Laursen drømmer om at blive mor. Og hun er i fuld gang med at opfylde drømmen.
LÆS OGSÅ: Zindy har fundet sin far efter 50 års søgen
Det gør den 52-årige sangerinde ved at forfølge muligheden for at adoptere.
– Nu bor jeg i USA, så det må man gerne derovre, fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".
I Danmark er reglerne nemlig strengere. Men Zindy Laursen fortryder på ingen måde, at hun ikke blev mor tidligere. Den bogaktuelle kendis' fortid er nemlig præget af voldelige forhold.
– Jeg valgte helt bevidst ikke at få børn med de her mænd. Og det var en af de hårdeste beslutninger, fordi jeg drømmer om familie, jeg elsker familie, lyder det ærligt fra sangerinden.
– Men at sige nej til at få børn med de her mænd, det var den vigtigste beslutning, jeg nogensinde har taget i mit liv. For jeg skulle bryde det her mønster. Jeg skulle ikke have et barn, der står op, en lille dreng, der siger "jeg er bange for far" eller "er far sur i dag?" No freaking way.
Og Zindy Laursen er i fuld gang med at realisere drømmen om at blive mor og adoptere. Næste skridt er et kursus, der tager et par måneder.
Herefter skal hun finde ud af, hvilken type adoption hun vil gå efter.
– Der findes børn, der ligesom jeg har været gennem hårde ting, og jeg tror, det er den rute, jeg går. Jeg vil gerne give noget videre.
– Jeg vil gerne have et barn, der har brug for sådan en mor som mig. Med masser af empati og kærlighed og power. Og kan give mig de kram, som jeg måske ikke selv fik. Fordi det skaber hele ens liv.
Hør mere om processen i videoen øverst i artiklen.