Zobel-arvingerne fortsætter samarbejdet: Millionregn
Det fremgår af det nyligt offentliggjorte regnskab for deres fælles selskab, og her kan man også se, at børnene sørgede for at forgylde sig selv. De fire arvinger, der består af Nicolai, Alexander, Sarah og Caroline Zobel, trak 95 millioner kroner ud i udbytte.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Peter Zobel – her med datteren Caroline, 55 – har forgyldt sine børn. Han døde i 2017. (Foto: Michael Medgyesi)
Det betyder, at de hver især kunne hæve 23.750.000 kroner, hvilket garanterer hver af dem et særdeles godt liv.
Arvingerne trak dog ikke alle pengene ud af selskabet, der måtte aflevere 25 af millionerne til statskassen. I dag er der stadig en egenkapital på 96.648.219 kroner, der skal investeres.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rigmor udenfor
Ingen steder står Rigmor Zobel opført som medejer af firmaet, der solgte ejendommen i Nordsjælland med den gigantiske fortjeneste. Hverken i cvr-registeret eller erhversregisteret biq.dk dukker hendes navn frem i forbindelse med firmaet.
Om det skyldes, at hun ikke var blandt arvingerne, vides ikke. Men sikkert er det, at hun i dag har droppet Zobel som efternavn og i dag slet og ret hedder Rigmor Ravn. (Foto: Krestine Havemann)
Penge skal yngle
For de fire efterkommere af Peter Zobel har besluttet sig for at fortsætte det gode samarbejde, og derfor lader de pengene stå i deres fælles firma.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Brødrene Nicolai, 25, og Alexander Zobel, 27, blev styrtende rige efter salget af deres fars ejendom. (Foto: Hanne Juul)
De kunne ellers have trukket yderligere 24 millioner kroner ud pr. snude, men nu satser de på at få pengene til at yngle yderligere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Pengene dryssede også ud over Sarah Zobel, 47. (Foto: Mikael Rieck)
– Ja, det var meget godt, har Nicolai Zobel tidligere sagt til SE og HØR om salget af ejendommen, der skæppede godt i kassen.
Sarah Zobel køber hus i whisky-bæltet: Tilbage til rødderne