25 år siden de mødte hinanden: Husker du, hvad Frederik sagde om Marys mad?
I 2000 blev de olympiske lege fejret i Sydney. Festligheder og fyrværkeri bragede igennem den australske bys gader – og så blev OL-eventyret også startskuddet til historien om Frederik og Mary.
Det var nemlig under OL i Sydney, at det danske kongepar for første gang mødte hinanden. Dermed er det i år præcis 25 år siden, at den danske tronfølger faldt pladask for den unge Mary Donaldson.
Frederik har siden fortalt, hvordan han charmerede sig ind på den mørkhårede Mary – blandt andet med hjælp fra kødgryderne:
- Vi tog på lange gåture langs stranden, lavede god mad, eller rettere, jeg gjorde, for Mary er ikke så god til det. På denne måde lærte vi hinanden at kende. Det var latter og tale, og gradvis åbnede vi for hinanden, forklarede kronprinsen i 2008.
Om dronning Mary i dag er blevet bedre til at lave mad, må stå hen i det uvisse. Men sikkert er det da, at parret har fået fire skønne børn, og at de i år kan fejre et kvart århundrede som par.