
Æblet falder ikke langt fra stammen: Marius Borg Høibys kriminelle far

LÆS OGSÅ: Marius Borg Høibys voldtægtsanklage vokser: Det var en sovende kvinde
Den 27-årige Marius Borg Høiby er det tætteste, man kan komme på et medlem af en kongelig familie, der i teorien får alle fordelene og privilegierne, men uden rent faktisk at skulle arbejde.
Desværre har det vist sig, at det royale liv som pap-prins ikke just er det, som man kunne have forestillet sig. Og det er måske ikke helt tilfældigt, at Marius Borg Høiby gang på gang formår at lande i politiets søgelys.
For mens Marius' kronprinsessemor, Mette-Marit, siden hun blev royal har holdt sig på dydens smalle sti, så er farmand en anden historie - og det med en noget mere broget fortid.
Marius Borg Høibys far, Morten Borg, der tidligere har gjort sig som udskænker på norske natklubber, har nemlig flere straffesager bag sig.

Han er bl.a. blevet dømt for vold og spirituskørsel, og i begyndelsen af 90'erne blev han idømt to års fængsel for besiddelse af 50 gram kokain.
Morten Borg var - trods sin svært kriminelle fortid - inviteret til det store bryllup, da Mette-Marit blev gift med den norske kronprins Haakon i 2001, hvor lille Marius blev vist frem på balkonen efter vielsen.
- Jeg har i længere tid kæmpet med misbrug, noget jeg tidligere har været i behandling for. Jeg vil nu genoptage denne behandling og tage den meget seriøst, lød det fra Marius i august.
Det er også tidligere blevet afsløret, at ikke-prinsen har forbindelser til personer med alvorlig kriminel baggrund, herunder tilknytning til bandemiljøet og Hells Angels.
I kølvandet på de mange skandaler, anklager og anholdelser, som Marius Borg Høiby de seneste måneder har været involveret i, så har Morten Borg, der i dag arbejder som iværksætter og finansanalytiker, forholdt sig tavs.
