KongeligeI går

Ægte bromance: Frederik og Macron hyggede i haven

Den danske konge og den franske præsident har mødt hinanden mange gange og har et særligt bånd, så der var højt humør under statsbesøget

Kom helt tæt på de kongelige

LÆS OGSÅ: Overraskende kendisparade i Paris

De er begge statsoverhoveder og taler samme sprog. Og så nyder kong Frederik og den franske præsident, Emmanuel Macron, hinandens selskab.

Det var tydeligt, da Frederik og Mary var Macrons gæster i Paris, hvor de havde masser af tid sammen.

Det nære venskab betød, at Frederik kærligt drillede Macron, da den danske konge holdt en tale for sin vært – på fransk.

– Vi har aldrig været i krig, men går ikke af vejen for en venskabelig dyst, hvad enten det er inden for sport, gastronomi eller kunst. Vi vandt i herrehåndbold, mens I vandt Bocuse d'Or-prisen tilbage fra os i år. Men husk, sejren er kun til låns, sagde han i sin tale.

Her kom han også ind på sit helt specielle forhold til Frankrig.

For som halv franskmand har Frederik særdeles varme følelser for det franske.

– Min familie har dybe rødder i Frankrig, og vi værner om dem, hver gang vi besøger vores hjem i det naturskønne Lot-departement, hvor vi skaber nye minder, sagde kong Frederik blandt andet.

Se alle de skønne billeder i toppen af denne artikel.

Sponsoreret indhold