Kongelige18. december 2024

Afslører rørende øjeblik fra tronskiftet: Ingen vidste, dronning Margrethe ville sige disse TRE ord

Tronskiftet tilbage i januar var planlagt ned til mindste detalje – men det lykkedes alligevel dronning Margrethe at overraske alle med de tre ord, hun sagde i det øjeblik, hvor tronskiftet netop havde fundet sted
Tronskiftet tilbage i januar var planlagt ned til mindste detalje – men det lykkedes alligevel dronning Margrethe at overraske alle med de tre ord, hun sagde i det øjeblik, hvor tronskiftet fandt sted. 
Tronskiftet tilbage i januar var planlagt ned til mindste detalje – men det lykkedes alligevel dronning Margrethe at overraske alle med de tre ord, hun sagde i det øjeblik, hvor tronskiftet fandt sted.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et historisk øjeblik indtraf 14. januar 2024 kort efter klokken 14. Her underskrev dronning Margrethe erklæringen om sin abdikation i Statsrådet på Christiansborg, hvorefter hun overlod tronen sin søn.

Det skelsættende øjeblik var planlagt ned til nærmeste detalje, men nu afslører én af de allernærmeste, at alt alligevel ikke gik efter drejebogen, da tronskiftet fandt sted.

I det nye DR-program ”Året i kongehuset: Et uventet tronskifte” fortæller statsminister Mette Frederiksen således, at ingen vidste, at dronning Margrethe – efter hun havde rejst sig og overdraget tronen til sin søn – ville sige de tre ord: ”Gud bevare kongen”.

- Ingen af os vidste, det ville ske. Vi havde - det kan jeg godt afsløre her – en drejebog ned til mindste detalje, og alt var øvet igennem, alt var tænkt igennem, alt var sagt igennem. Men dét der var der ikke nogen, der vidste, siger statsministeren i DR-dokumentaren og tilføjer:

- Og det er meget, meget rørende, fordi det jo både er en dronning, der abdicerer, men også en mor, der løfter sig fra sin stol, træder helt fysisk et skridt bagved og står og kigger på kongen.

Med de tre ord blev dronning Margrethe tilmed den allerførste person, der tiltalte Frederik som konge.

Det var som bekendt under sin nytårstale sidste år, at dronning Margrethe annoncerede, at hun ville abdicere. Selve tronskiftet indtraf så kort efter klokken 14 den 14. januar, da hun med sin grønne kuglepen underskrev erklæringen.

Rundt om bordet i Statsrådet sad foruden dronningen og hendes søn også den nuværende kronprins Christian samt regeringens ministre og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Sidstnævnte deltog i rollen som statsrådssekretær.

En time senere, klokken 15, trådte kong Frederik så ud på balkonen på Christiansborg sammen med statsminister Mette Frederiksen. Her proklamerede - altså offentliggjorde - statsministeren tronskiftet, og kong Frederik røbede sit valgsprog, "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark".

Se billederne: Danskerne fejrer tronskiftet

Sponsoreret indhold