
Afsløret af jobopslag: Britisk kongepar klar til at flytte efter 20 års fravær

LÆS OGSÅ: Kong Charles' fingre vækker opsigt - igen!
Efter mere end 20 år i den noget mindre bolig Clarence House er det britiske kongepar nu klar til at tage det endelige skridt: Flytte ind i det ikoniske og markant større Buckingham Palace.
Det er ifølge flere britiske britiske medier netop blevet afsløret af flere officielle stillingsopslag og ikke mindst færdiggørelsen af en enorm renovering.
Siden dronning Elizabeth II’s død i september 2022 har kong Charles, 76, og dronning Camilla, 77, ellers i teorien haft mulighed for at tage plads i landets mest berømte residens.
Alligevel har de trukket tiden ud og valgt at blive i Clarence House. Årsagen? Komfort, skriver SE og HØR i Norge.

Renoveringen af paladsets private lejligheder skulle da også være på plads først. Det er den ved at være nu.
På den britiske kongefamilies officielle hjemmeside er der for nyligt derfor blevet slået flere nye stillinger op – blandt andet i køkkenet på Buckingham Palace.
Der søges en junior konditorsouschef, en chef de partie og en souschef, hvilket tyder på, at forberedelserne til kongeparrets ankomst er i fuld gang.
Charles og Camilla har dog fortsat ikke travlt med at flytte.
- Han har det komfortabelt der, har en kilde tidligere afsløret om kongeparrets nuværende bolig Clarence House.
Men mon ikke det bliver til at holde ud af flytte til Buckingham Palace?

Det britiske palads har i hvert fald gennemgået en gigantisk renovering til flere milliarder kroner for at sikre, at bygningen kan holde i mindst 50 år fremover.
Og selvom Buckingham Palace snart bliver kongeparrets officielle residens, har de stadig deres elskede Highgrove House, som i mange år har været Charles’ tilflugtssted.
Huset ligger sydvest for byen Tetbury i Gloucestershire og blev overtaget af Charles i 1980.
