Afsløret af mor: Prinsesse Iman har født

LÆS OGSÅ: Afslørede Frederiks forbindelse til Casanova: Nu skal hun skilles
Den 24. januar kunne dronning Rania fortælle, at der var dømt babylykke i kongehuset i Jordan.
- To er et par, tre er en velsignelse, skrev hun blandt andet til opslaget, som altså fortalte, at prinsesse Iman var gravid.
Og Jordans dronning skulle ikke få lov til at vente længe fra den annoncering, til at et nyt medlem af familien ankom.
Prinsesse Iman har nemlig født.
Igen er det dronning Rania, som fortæller nyheden på Instagram.
Her løfter hun også sløret for, hvad det nye medlem af familien skal hedde.
- Min skat Iman er nu mor. Vi er taknemmelige og henrykte over at møde Amina, vores families nyeste velsignelse.
- Tillykke Jameel og Iman – må gud velsigne jer og jeres elskede lille pige.
Dronning Raina har delt fire billeder til opslaget, hvor både morfar og mormor er med – og morfar giver sit barnebarn et kærligt kys på det ene billede.
Kong Abdullah har også lykønsket datteren med fødslen på X.
- Jeg ønsker min kære Iman og kære Jameel tillykke med fødslen af deres datter, Amina. Vi takker gud for hans utallige velsignelser, og vi beder ham om at beskytte hende.
- Gud velsigne dig. Bedstefar.