Kongelige4. maj 2021

Afsløring: Melder afbud til Christian

Prins Christian må spejde langt efter kronprinsesse Victoria og prins Daniel, for de svenske kongelige kommer ikke til hans konfirmation, kan SE og HØR nu afsløre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det bekræfter det svenske kongehus i en mail til SE og HØR, hvor det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling skriver:

- Kronprinsesse Victoria ville gerne have deltaget ved prins Christians konfirmation. Men med afsæt i pandemien har hendes kongelige højhed desværre ikke mulighed for at være til stede ved sin fadderbarns konfirmation, skriver Johan Tegel fra det svenske hof.

Aflysningen kan skyldes flere forskellige ting. Den ene forhindring kan være, at de danske kongelige kun kan have 25 gæster med, hvilket gør, at de må gennem et benhårdt udskilningsproces.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190918_hjp7267-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

Her besøger det svenske kronprinspar København tilbage i 2019. Foto: Hanne Juul

Eller også skyldes det, at Victoria og Daniel endnu ikke er blevet vaccineret, og derfor skal være isoleret i ti dage ved ankomsten til Danmark.

Heller ikke det norske kongehus gør sig de store forhåbninger om at kunne deltage ved konfirmationen lørdag i næste uge i Fredensborg Slotskirke.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/bb-07801.jpg
 Foto: Hanne Juul

Prins Christian må undvære sine norske og svenske faddere, når han skal konfirmeres. Foto: Hanne Juul

- Vi har fået oplyst fra det danske hof, at antallet af gæster afhænger af de danske sundhedsmyndigheders retningslinjer, så det er for tidligt at sige noget om det på nuværende tidspunkt, fortalte det norske kongehus’ assisterende kommunikationschef, Sven Gj. Gjeruldsen, til SE og HØR på spørgsmålet om, hvorvidt Haakon og Mette-Marit dukker op.

Med den svenske udmelding er der ikke meget, der tyder på, at Haakon og Mette-Marit har mulighed for at komme med til trods for, at de begge er faddere til prins Christian.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/herlufsholm.jpg
 (Foto: Kongehuset)

Prins Christian fyldte 15 år i oktober og skal konfirmeres den 15. maj. Foto: Kongehuset

Det danske kongehus har endnu ikke meldt ud, hvem der kommer til konfirmationen, der på grund af restriktionerne bliver en meget mindre begivenhed, end prins Christian havde håbet på.

Oprindeligt skulle han havde været konfirmeret sidste år, men det blev udskudt på grund af coronakrisen.

Sponsoreret indhold