
Alex må undvære Nikolai og Felix: Jul med venner
De fleste skilsmissefamilier er vant til det: Hvert andet år må den ene forælder undvære sine børn juleaften. Sådan bliver det også for grevinde Alexandra, 56, i år.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Desværre må hun undvære sine voksne guldklumper, Nikolai, 21, og Felix, 18. (Foto: Birger Storm)
Julen betyder sikkert i år ekstra meget for den gren af den royale familie efter Joachims blodprop i Frankrig i juli.
Uden familien
Men det efterlader således Alexandra uden familien. Derfor har hun besluttet at fejre højtiden med en gruppe venner i Danmark, oplyser hendes presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Alexandra, 56, holder i år jul med nogle venner i Danmark. (Foto: Hanne Juul)
Det er naturligvis ikke første gang, at Alex må undvære Nikolai og Felix i julen, og sådan må det nu engang være, når man er skilsmissefamilie.
Mor flyttede ind
Grevinden fik dog en tidlig julegave i år, da hun fik besøg af sin 87-årige mor, Christa Manley, der ellers havde været i coronakarantæne i Wien det meste af året. I midten af oktober rykkede hun ind hos Alexandra i Charlottenlund og blev hos sin datter i fire uger.
Artiklen fortsætter under billedet ...

I midten af oktober fik Alex besøg af sin mor, Christa, 87, i en måned. (Foto: Mikael Rieck)
– Det er så vidunderligt, sagde Christa til ugebladet Her og Nu.
Da Nikolai og Felix var små, boede Christa sammen med Alexandras far, Richard Manley, i Danmark i en periode. Richard døde i 2010 og blev 86 år gammel.

