Kongelige9. februar 2018

Alexandra og sønnerne dybt berørt over prins Henriks sygdom

Familien besøger på skift prins Henrik på Rigshospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_3.jpg
 Foto: All Over Press
Prins Henriks nære familie har dagen igennem besøgt prins Henrik på Rigshospitalet, hvor han er indlagt med en godartet tumor i venstre lunge og en lungeinfektion. Fredag morgen udsendte Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at Prins Henriks tilstand er alvorligt forværret. Kronprinsesse Mary og børnene Christian, Isabella, Vincent og Josephine var tidligere i dag forbi for at besøge deres svigerfar og farfar. De blev en halv time, inden de igen forlod hospitalet. Prins Joachim og sønnerne Nikolai og Felix og dronning Margrethe er kort før klokken 16 ankommet til Rigshospitalet, og senere på eftermiddagen ventes kronprins Frederik, der er hastehjemkladt fra OL i Sydkorea, at besøge sin syge far. Prins Henriks tidligere svigerdatter, grevinde Alexandra, har ikke været på Rigshospitalet, men hun har via sin sekretær udsendt en pressemeddelelse, hvor hun udtrykker sin dybeste bekymring over prins Henriks tilstand. - Prins Henrik betyder, og har altid betydet utroligt meget for dem alle tre både som en omsorgsfuld og nærværende grand pap. Men også som en støttende, humoristisk og livsglad svigerfar/ven for Grevinden, skriver sekretæren i en mail til BT. - Prins Henriks store engagement og kolossale viden om alle livets facetter er en egenskab, som grevinden især værdsætter og i den grad finder inspirerende, fortsætter mailen til BT. Grevinde Alexandra var sidst sammen med prins Henrik ved Peter Zobels begravelse og før det i forbindelse med prins Felix' konfirmation i foråret 2017og ved prins Nikolais 18 års fødselsdag i august sidste år. Erik Brandt: - Kun nær familie besøger prinsen Modemanden Erik Brandt er mangeårig ven af prins Henrik, men han har ikke været på Rigshospitalet, da det ifølge Brandt kun er den nære familie, der i disse timer besøger prins Henrik. - Jeg skal ikke ud og besøge ham. Det har været dejligt lige at nå at vende alle de sjove ting og minder, vi har sammen, og vi har grinet lidt af det. Men jeg tror ikke, der er tid til at grine nu. Jeg ved, at det kun er familien, der er hos ham, siger Erik Brandt til Ekstra Bladet. - Jeg har ikke snakket med ham, men I kan jo godt læse indenad. Når kronprinsen tager hjem fra olympiaden, så kan I godt regne ud, at den er gal, lød den triste melding fra modemanden til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold