Kongelige30. september 2022

Anna Thygesen om Mary: Ekstremt god krisekommunikation

Kommunikationsekspert Anna Thygesen mener, at kronprinsesse Mary er det rette kort at trække i kongehusets aktuelle krise
Anna Thygesen kommenterer på kronprinsesse Mary udtalelser tidligere i dag. 
Anna Thygesen kommenterer på kronprinsesse Mary udtalelser tidligere i dag.
 Foto: Hanne Juul og Marie Hald.

Tidligere i dag satte kronprinsesse Mary for første gang ord på situationen i Kongehuset, siden Dronningens udmelding tidligere på ugen om at fratage prinse- og prinsessetitlen fra prins Joachims børn.

– Forandring kan være umådelig svær, og den gør rigtig ondt, sagde Kronprinsessen blandt andet til den fremmødte presse foran Øksnehallen fredag morgen.

Derudover nævner hun også overvejelser om sine egne børn og deres titler og anerkender, at det har været svært for dronning Margrethe at træffe beslutningen.

Og ifølge kommunikationsekspert Anna Thygesen, der har firmaet We do communication, er håndteringen og udtalelserne godt håndteret.

– Det er ekstremt dygtig krisekommunikation fra Kongehusets side, fortæller hun til SE og HØR.

Anna Thygesen fortæller, at der er en stor forskel på den måde kronprinsesse Mary har håndteret denne krise og krisen de var i tidligere på året i forbindelse med deres børns skolegang på kostskolen Herlufsholm efter TV 2 udkom med en undersøgende dokumentar om mobning, vold og overgreb på skolen.

Artiklen fortsætter efter opslaget ...

Kronrpinsessen havde trodset regnen for at tale til pressen tidligere i dag. 
Kronrpinsessen havde trodset regnen for at tale til pressen tidligere i dag.
 Foto: Hanne Juul

– Modsat sagen med Herlufsholm, kan man se, hun ikke prøver at gå væk. Sidst svarede hun så det nærmest føltes, som om hun gerne ville være et andet sted, men i dag var hun til stede og viste journalisterne, at hun gerne ville svare på deres spørgsmål.

Rækker ud

Selv nævnte Kronprinsessen ikke hverken prins Joachim eller hans børn ved navn, men hun viste alligevel en form for empati for sine nevøer og niece.

– Hun siger ikke noget om, at Joachim og familien overreagerer og imødekommer deres følelser, men siger samtidig ikke, at Dronningen har gjort noget forkert, fortæller Anna Thygesen og fortsætter:

– Hun gyder olie på vandene, men fortæller også folket, at det ikke er hverken hende, hendes mand, prins Joachim eller Alexandra, der bestemmer. Det er dronning Margrethes valg.

Hvorvidt Kronprinsparrets egne børn også skal have frataget deres titler er også noget, den australske prinsesse sætter ord på. Hun fortæller nemlig, at det ikke er udelukket, at de, når det er Christians tid, må se på det.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Anna Thygesen mener at kronprinsesse Mary har gjort det hele rigtige i forhold til kommunikation. 
Anna Thygesen mener at kronprinsesse Mary har gjort det hele rigtige i forhold til kommunikation.
 Foto: Maria Hald

– Hun inddrager sin egen familie for at vise, at der ikke er en forskelsbehandling, og det er rigtig god kommunikation, fordi så udstiller det ikke Joachim som en, der er udenfor.

Damage control

Ifølge Anna Thygesens analyse, er interviewet også sin måde at rede trådene ud efter dronning Margrethes katastrofale interview i onsdags, og på samme tid vise, at hun bakker op om svigermor.

– Jeg ved ikke, om det er alderen, eller hvad det er, men det interview i onsdags var så tonedøvt. Hun lyder arrogant, da hun svarer “jo selvfølgelig” til at hun har gjort det for børnebørnenes skyld, hvilket virker helt gak, når man hører børnebørnenes reaktion.

Derfor er det også svigerdatteren, der får lov til at kommentere sagen nu. Ifølge kommunikatøren og podcast-værten giver det god mening, da kronprinsesse Mary blandt andet har børns trivsel som mærkesag.

– Det er tydeligt, hun er på arbejde her. Hun er den kommende dronning, og hun har taget opgaven meget seriøst ved både at italesætte følelserne men også beskytte Dronningen og tage hende i forsvar.

Sponsoreret indhold